Aldrig har så mange mænd fortalt så hudløst ærligt om dem selv og deres liv, som i dette nye værk.
I 'Modne Mænd' fortæller 24 kendte danske mænd uden filter i samtaler med forfatteren, hvordan livet ser ud fra de 60 år og opefter.
Det er samtaler om livet, døden, troen, kærligheden, begæret, glæden, sorgen, roen, angsten, visdommen, forfængeligheden og forgængeligheden – og alt det andet!
Dette er bogen til alle mænd – og til deres koner, kærester og elskerinder. Årets oplagte fødselsdags- og julegave.
Tag plads i herreværelsets Chesterfield-sofa og vær med på en lytter og et unikt kik ind i det maskuline kaleidoskop.
Forfatteren Bo Østlund er selv årgang 1956, og det 472 sider digre værk udgives af Forlaget Heatherhill, som bl.a. stod bag Østlunds anmelderroste bestseller ‘Skilleveje’, hvor 28 kendte danskere fortalte om deres barndom.
Bogen indeholder QR-koder, som via mobilen giver læserne adgang til eksklusivt ekstra-materiale i form af videoklip fra samtaler med de medvirkende.
Køb Modne mænd her i webshoppen.
Pris:
299,00 kr.
Bogen sendes via PostNord til afhentning i din lokale postbutik.
TROELS KLØVEDAL
Bo Østlund har gennemresearchet de mennesker, som han har valgt som deltagere i sin store samtalebog 'Modne Mænd'.
Bo Østlund stiller spørgsmålene, og de bliver af de 24 mænd besvaret grundigt. Ikke noget med hastværk her, alt er uddybet hvilket gør bogen bemærkelsesværdig i en tid, hvor alt bare flagrer forbi.
En oplagt julegave til voksne modne og kloge mænd.
IB MICHAEL
Jeg sidder tilbage, endnu bevæget over Troels’ bidrag. Og jeg ser viden stikke frem over alt, når jeg bladrer. Jeg er glad for, jeg sagde ja til at deltage.
POUL NESGAARD
Bogen opleves flot og stærk. Jeg føler mig i godt selskab.
VIGGO SOMMER
Jeg sagde ja til at deltage, fordi jeg havde læst Bo's bog 'Skilleveje fra 2006, og jeg oplevede, at Bo har en særlig evne til at få folk til åbne op og fortælle. Han skaber tillid.
ALLAN OLSEN
Folk som Bo Østlund vil jeg altid respektere.
FLEMMING JENSEN
Bo Østlund laver smukke og velredigerede udgivelser på Forlaget Heatherhill, som jeg er glad for at være en del af.
CARSTEN MØRCH
Bogen giver et fantastisk billede af hvad tid, oplevelser, erfaring og holdning giver mænd, der har levet i mere end 60 år. Den er som et stykke musik der er spillet af et symfoniorkester, med et hav af forskellige instrumenter, der på fineste måde rammer tone, klang og rytme til melodien 'Modne mænd.
HANS ENGELL
500 sider med 5000 tanker, følelser og fornemmelser, håb og drømme – både de, der blev til virkelighed og de, der brast.
Det er alvorlig, sjov og tankevækkende læsning om og af mænd, der har prøvet meget forskelligt i livet og nu på vej mod patinaen har en masse at fortælle, som andre måske kan blive klogere og menneskeligt rigere af.
Man er tryg ved Bo. Han er ordentlig. Han forbereder sig godt. Stiller de rigtige spørgsmål. Nysgerrig uden at være nyfigen. Nærgående men med respekt. God til at lytte og lede en alvorlig samtale. Det handler jo om mennesker i al vores skrøbelighed.
Jeg var glad for dialogen og for resultatet. Ordentlig, seriøst arbejde med substans, tyngde og væsentlighed.
PER LARSEN
Modne mænd er en fin samling af enkeltstående udsagn om forskellige aspekter i livet, når man er blevet fuldvoksen, som jeg ynder at kalde det. Forfatteren har en meget fin evne til at finde den særlige nerve hos de enkelte deltagere og være meget tro mod personen og de givne udsagn. For mit eget vedkommende er det meget nemt at genkende "knægten" fra Sydhavnen, med den karakteristiske dialekt fra området, som har fulgt mig hele livet - tak for et ærligt portræt.
ASGER REHER
Det har været inspirerende for mig at grave lidt i mit indre, og det har ført til, at jeg stiller spørgsmål til mig selv. Meget givende.
FLEMMING PLESS
En dejlig bog med gode ideer til at fornøje sig med. Vi er ikke alene!
PETE REPETE
Meget stor respekt for Bo Østlunds tilgang, fornemmelse og følsomhed, og selv om der i bogen tales meget om død, er det jo mest livet, den handler om.
LARS LILHOLT
Nu har jeg haft de modne mænd liggende en måneds tid på mit toilet på første sal ved siden at +1 læsebrillen fra Dagli`brugsen. Så jeg får læst lidt i bogen hver dag.
Jeg har altid følt mig umoden, så det er spændende at læse om de andre såkaldt modne mænd. Så føler man sig ikke alene.
Jeg synes jeg er kommet i godt selskab og Bo var en fremragende og generøs samtalepartner. Jeg har brugt bogen som julegave i år.
Det var en rigtig god oplevelse at at tale længe med Bo. Nu talte vi selvfølgelig mest om mig - men jeg synes også jeg lærte personen Bo at kende. Denne åbenhed omkring sin egen person er nok hemmeligheden bag de vellykkede samtaler i bogen om de modne mænd.
JESPER JUUL, forfatter og famillieterapeut
Denne bog udgør en danmarkshistorisk milepæl i den danske mands historie. Den er ikke bare fuld af reflekterede og vise udsagn, men viser også for første gang nogensinde, hvordan mænds sprog for deres eksistens er helt forskelligt fra kvinders. Jeg ønsker bogen mange kvindelige læsere, og at nogen finder på et format, hvor mænd kan høre et kapitel ad gangen. Bogen indeholder ikke ét overflødigt interview. Tak til forfatteren og alle de interviewede og specielt til forlaget!!! Det er mange år siden jeg har set så flot og professionelt forlagsarbejde og boghåndværk, når det ikke lige er en kogebog.
POLITIKEN:
Modne mænd og samtaler om livets patina? Det lyder eddermame usexet! Hvordan har du det med at blive gammel? Er der noget, du fortryder? Hvordan vil du gerne dø? ...
24 mænd, kunstnere, skuespillere, musikere etc., medvirker i Bo Østlunds bog. Gider man læse med? Ja, det gider man trods alt godt!
Musikeren Allan Olsen: »Nu til dags har vi så i stedet lavet et samfund, hvor vi får lov at gå på universitetet, når vi er 80, og lalle rundt, indtil vi er 90, men meningen var jo, at vi 60-årige skulle have været væk for længe siden«.
Skuespilleren Søren Østergaard: »Jeg er en af dem, der dybest set ikke kan se det helt store, fantastiske i at blive ældre. (...) Alderdom er bare lort«.
Forfatteren og eventyreren Troels Kløvedal (ramt af en lungesygdom og ALS): »At jeg skal dø er helt sikkert, og de fleste dør efter få år, men for mig er spørgsmålet, om det er to måneder eller om et halvt år. Jeg håber, at jeg dør af mine lunger, inden lammelserne begynder at indfinde sig. (...) Jeg vil da gerne dø ligesom Jeppe Aakjær. Han døde, mens han gik og lugede i sine roser i haven på Jenle ...«.
Fotografen Henrik Saxgren (der mistede sin hustru i en alder af 54, men midt i ulykken også måtte sande, at det havde været en givende oplevelse): »Sorgterapeuten sagde: »Henrik, der er ikke noget forkert i, at du har det sådan, for du er kommet tættere på nogle sider af dig selv, som du ikke ville være kommet så tæt på, uden den oplevelse. Du har fået en fuldstændig vidunderlig gave. Den har bare været pakket ind i noget usædvanligt grimt papir««.
Jeg synes, at varedeklarationen holder: »24 kendte danske mænd fortæller hudløst ærligt om livet efter de 60«. Meget er hudløst. Der er ikke meget at grine ad, eller – det er der netop!
Der er stof til eftertanke. Samtalen med Allan Olsen er en af de bedste. På spørgsmålet om, hvordan Allan Olsen gerne selv vil dø, svarer han bl.a.: »Hvis jeg kan ende med at få et skud morfin og så et blowjob og en Viagra, altså bare i omvendt rækkefølge, og så bare lukke øjnene, så er det sgu ikke den værste måde at slutte på. Det kan jeg godt lave en aftale med nogen om ...«.
En smukkere og mere aktiv dødshjælp er svær at forestille sig. Tænk, hvis Staten (en dejlig kvinde eller en dejlig fyr) velsignede den døende borger med et sidste blowjob? Bare en tanke.
Se anmeldelsen hos Politiken her.
FYENS STIFTSTIDENDE:
Når man nu selv er på den rigtige side af 50 år, får man så noget ud af at læse om mænd på den anden side af 60'erne, der deler ud af deres livserfaringer? Det korte svar er ja, hvis personerne ellers er interessante nok.
Og det er i virkeligheden Bo Østlunds store bedrift i bogen "Modne Mænd - Samtaler om livets patina".
Bo Østlund giver plads til, at de enkelte interviewpersoner kan folde sig ud. For det meste kredser snakken sig dog om de store emner: Liv, fortrydelse, forfald, død, kærlighed og tro.
Bogen er egnet til, at man dykker ned og læser et enkelt afsnit ad gangen. Som en julekalender. Det er nok heller ikke tilfældigt, at antallet af modne mænd er netop 24.
Så mon ikke den snart uddøende race af forkælede mænd, født i 1940'erne med efterløn og friværdi, i år kan se frem til, at pakkekalenderen med specialøl eller gourmetchokolade fra konen bliver skiftet ud med en bog med 24 beretninger, som de kan spejle sig i og blive klogere på den tredje alder?
KRISTELIGT DAGBLAD:
Modne mænd” er en bog, man får lyst til at citere fra og forære væk.
Det er imponerende, at samtlige 24 interviews er så stærke, som de er.
Der er naturligvis nogle af mændene, som man helt instinktivt er mere nysgerrig på at høre mere om end andre, men de er aldrig ligegyldige, og Bo Østlund forløser dem fornemt i al deres forskellighed.
Siden han selv fyldte 50 år, er der mange spørgsmål, der har trængt sig på hos journalist og forfatter Bo Østlund, og en stor del af sit 60. år har han brugt på at tale med 24 jævnaldrende og ældre danske mænd.
I en række lange interviews deler de tanker om alt det, der opstår i den sidste del af livet og snakker befriende ærligt og indsigtsfuldt om liv, død, tro, kærlighed, begær, kvinder, forfængelighed, fortrydelse og meget mere. Og de gør det godt.
De interviewede er alle mennesker med masser på hjerte, og de giver gavmildt væk, både fra deres private og deres professionelle liv. De er typisk dybt forankrede i deres fag, og fine betragtninger over blandt andet kunst og politik blander sig med de mere eksistentielle. Særligt tankevækkende er det, at stort set hver eneste fortrydelse har rod i familien: i svigt eller fravær over for børn, i manglende nærvær over for koner og kærester.
Se anmeldelsen hos Kristeligt Dagblad her.
LOKALAVISEN NORDSJÆLLAND
Modne Mænd er interessant, præcis, begavet, velskrevet, afvekslende og vedkommende. Årets mest overraskende danske værk.
TÅRNBY BLADET
Sjældent er der blevet sat så mange kloge, tankevækkende ord, men også underholdende og veloplagte meninger på alt det, som vi, der har passeret 60 års-grænsen, alle sammen gør os tanker om.
En tekstsamling på ikke mindre end 467 sider, der er rigtig god at læse - ikke bare for mænd, der vil vide lidt mere om andres syn på det at blive ældre, men så sandelig også for deres koner - og så er det såmænd underordnet, om læserne har langt til de 60 eller de er kommet et godt stykke videre end netop den alder.
Her er den oplagte julegave til masser af de voksne, det ellers kan være utroligt vanskeligt at finde en gave til. Hvor ofte er bedstefar eller onkel Ole ikke blevet spist af med nogle pæne sokker eller en god flaske portvin, for hvad skal man ellers give dem? De har jo alt muligt i forvejen.
Men hjælpen er nær: Modne Mænd er svaret, og det gør såmænd ikke noget, at såvel bedstefar som onkel Ole får et eksemplar hver.
LEKTØRUDTALELSE
Udfærdiges af DBC. Det er på baggrund af lektørudtalelserne, at bibliotekerne bestiller de forskellige titler hjem.
I Modne Mænds lektørudtalelse hedder det bl.a.:
En bog med visdom for voksne mænd og deres kvinder. Yngre kan med fordel læse med.
Dejlig livsklog og nuanceret samtalebog fx med disse vise ord fra Lars Muhl: 'Det eneste, du i grunden savner, er alt det, du selv mangler at give'. Smukt før og efter de 60.
Unik samtalebog. Et must på alle biblioteker.
Lektør: Carsten Güllich-Nørby.
BT - Mine døtre døde (leder)
Politiken - Direktøren for det hele
DR - Aftenshowet
JydskeVestkysten - Livet omkring de 60 er et godt sted at være
DR - P1 Morgen
DR - DR2 Dagen - Ny bog sætter fokus på alderdom og døden
TV2 - Go'Morgen Danmark - De livlige 60'ere (kræver TV2 Play-abonnement)
DR - P4 Sjælland Morgen
Metroxpress - Modne mænd øser ud af deres livserfaring
Kristeligt Dagblad - Sygdomsramt Kløvedal: Jeg tror ikke på genopstandelse, men jeg tror på kærligheden
TV2 Fyn - Ny bog om modne mænd
BT - Jeg kan godt finde ud af det at dø
Ritzau - Skleroseramt Troels Kløvedal går nu ind for aktiv dødshjælp
TV2 - Mødet med syg Kløvedal gjorde indtryk
BT - De tavse mænds hemmeligheder
Sjællandske Medier - Moden mand skriver om modne mænd
TV ØST - Forfatter, Bo Østlund, udkommer med bog om modne mænd
ALT for damerne - Sådan ser livet ud fra de ”Modne Mænds” perspektiv
BogMarkedet - Forlaget Heatherhill klar med nyt flermedialt og personligt projekt
Bo Østlund er født august 1956.
Han er forfatter, journalist, forlægger og videojournalist.
Bo Østlund har siden 1992 været forfatter til 17 bøger i eget navn samt ghostwriter og redaktør på adskillige andre.
Han har desuden som freelance-journalist skrevet til en lang række af landets største magasiner og landsdækkende dagblade.
Bo Østlund arbejder desuden med dokumentarfilm.
Læs meget mere på hjemmesiden www.booestlund.dk som også rummer en blog med masser af spændende, stærke og rørende fortællinger.